top of page

1. Kære linedanser, udspændt
    ligger foran dig
    selve livet 
    du fik givet
    gå nu kun din vej.

    Du må turde træde ud
    hvor dit liv kun er dit.
    Det briste eller bære må
    dette ene skridt.

    Give fra dig hvad du magter
    da ser du
    en dag du nåede ud
    og danser til himmelens stjerneskud.

2. Kære linedanser, hop nu
    ud ved siden af.
    Se dig danse
    bare sanse
    gøre hvad du ka'. 

    Være én, med én iblandt.
    Og mødes så du gror.
    Ja vent dig meget fra den kant: 
    Denne er din jord!

    Tro mig når jeg siger til dig
    det største
    det ser man kun i det små. 
    Og kigger du opad er himlen blå.

3. Kære linedanser, ser du
    livet er et net, 
    øjeblikke 
    tro blot ikke
    dansen kun er let.

    Og en dag gør livet ondt
    det ved jeg at det vil.
    For livet er et liv på trods
    smerten hører til.

    Ud af sorgen vokser lykken, 
    og livet
    i påskens evige fest.
    De stærkeste rødder har træ'r i blæst. 

4. Line danser – vælge livet
    hvilken er din vej?
    Følge hjertet 
    uforfærdet
    Sige ja og nej.

    Verden spørger tit hvordan
    og alt for lidt hvorfor.
    Der er så mange ting man kan
    – stå for det du tror!

    Gid du aldrig mister modet, 
    og lader 
    det onde uimodsagt. 
    Når viljen befries, – da falder magt. 

5. Linedanser i det høje
    dans vidunderligt!
    For det næste
    er det bedste:
    glæden ubestridt!

    Tænk at få balancekunst
    Så helt ufatteligt!
    At modtage sin stang og snor
    ganske kvit og frit.

    Uanset om du nu tror det, 
    så ved jeg 
    at lyset brænder for dig! 
    Og kigger du op, er der nok en vej

Tekst og melodi af Per Krøis Kjærsgaard, 1998.

© 2015 Peter Vibe

bottom of page